Bv1

Bridgevejen 1 / Nordisk Standard 1

DKK 350,00

Kategori: Tag:

Produktbeskrivelse

Bridgevejen 1 / Nordisk Standard 1 www.dabrisoft.com

Du vælger selv om meldesystemet skal være Bridgevejen eller Nordisk Standard.
Målgruppen er klubspillere, der gennem undervisning eller selvstudie mindst har tilegnet sig stoffet i den første lærebog om enten Bridgevejen eller Nordisk Standard.

På cd’en finder du en systemoversigt for begge meldesystemer.
De 165 spil er af sværhedsgraden “let-(middel)” og kan anbefales til spillere med et halvt eller flere års bridgeerfaring.
Programmet er udarbejdet i samarbejde med Villy Dam, der er ophavsmand til alle spil incl. meldeforløb, beskrivelse af spillenes pointe m.m. Tilpasninger til Nordisk Standard er foretaget af DaBriSoft.

Du er i alle spil placeret i Syds stol, hvor du skal melde Syds hånd. Du får først lov til at melde videre, når du har afgivet den rigtige melding. Hvis du melder forkert, får du en kort forklaring på, hvorfor meldingen er forkert, og du lander derfor altid i den rigtige slutkontrakt.
Efter meldeforløbet gives en kort forklaring på det samlede meldeforløb. Når meldeforløbet er afsluttet, skal du spille kortene enten som spilfører eller som modspiller. Hvis din makker i Nord efter meldeforløbet ender som spilfører, drejes kortene en halv omgang, således at du også i disse spil bliver spilfører.
Efter spillet vises en kort beskrivelse af spillets pointe samt et regnskab for spillet, hvor dit
resultat sammenlignes med resultaterne fra de andre borde i turneringen.
Programmet kombinerer således turnering og undervisning.